Hos New Generals ønsker vi at være en ansvarsfuld og udviklende partner og aktivt påvirke vores leverandører til at tage ansvar og fokusere på sundhed, miljø og ansvarlige arbejdsforhold.
Vi stiller høje krav til vores egen og til vores samarbejdspartneres måde at drive virksomhed på. Derfor arbejder vi i tæt kontakt med de mennesker som er involverede gennem hele vores værdikæde. Alle vores samarbejdspartnere deler vores sociale værdier og krav om arbejdsforhold som rimelig løn, fysiske forhold som f.eks ventilation, ferie, arbejdstider, sundhedsforsikring og andre sociale forhold.
Brugen af GOTS certificeret bomuld sikrer ikke kun at bomulden er økologisk dyrket, den stiller også krav til en lang række kriterier som ordentlige sociale og praktiske arbejdsforhold og forbyder alle former for børnearbejde. Derudover skal hele værdikæden leve op til en række krav om bæredygtig og ansvarlig produktion og håndtering. Det gælder bla. indpakning, mærkning, handel og forsendelse af varen. Kravene til sociale kriterier er baseret på de vigtigste normer fra ILO (International Labour Organization), og skal opfyldes af alle producenter. Producenterne skal have defineret deres egen social politik, som skal sikre at de sociale kriterier kan opfyldes.