Ansvarlighed er et af de vigtigste elementer i New Generals værdigrundlag, og skal manifesteres gennem bevidste handlinger og forpligtelser både socialt, miljømæssigt og økonomisk.

VORES FORMÅL

Med ordet ansvarlighed mener vi implementering af vores værdier i hele vores værdikæde fra bomuldsmarkerne, fremstilling, pakning, transport, produkternes levetid og i vores daglige og økonomiske drift.

Vi anerkender at det at være en aktør i salg af tekstiler, automatisk gør os til en del af den globale negative indvirkning industrien har på miljøet. Vi arbejder derfor hele tiden på at finde løsninger der kan bruges i vores egen rolle i den bæredygtige transformation, som er nødvendig for den globale tekstil industri, og som kan være med til at bane vejen for nye forretningsmodeller der både er økonomisk, socialt og miljømæssigt forsvarlige.

Vi ønsker at skabe en ny økonomi der er drevet med fokus på at sælge mindre, med større profit og dermed sørge for at vi kun sender de produkter på markedet der er brug for og samtidig kan drive en fornuftig vækst med overskud til at iværksætte og støtte sociale og innovative miljøfokuserede projekter.

Vi tror på at tøj der er produceret til at holde længe og kan bruges gennem flere generationer, kan inspirere forbrugeren til at købe bedre kvalitet og dermed reducere unødvendigt overforbrug. Derfor fokuserer vi på langtidsholdbare løsninger gennem hele design og produktionskæden.

Vores designs er en blanding af sport, komfort der kan bruges og genbruges i hverdagen. Vi designer ikke specifikt til køn og alle vores designs kan bruges af både piger og drenge. Vi tror på at det skal være barnets eget valg hvilken farve tøj de vil have på, uden et forhåndsbestemt label på køn, stil og udtryk.

New Generals er ethical + cool. Vi kalder det ethicool.

FORMÅLETS MANIFEST

VI ARBEJDER HVER DAG PÅ AT FORBEDRE OS OG TAGE ANSVAR FOR VORES EGNE HANDLINGER, SÅ VI BLIVER BEDRE TIL AT HJÆLPE ANDRE.

VI LAVER PRODUKTER I DEN HØJEST MULIGE KVALITET SÅ VI KAN SIKRE AT PRODUKTETS LEVETID ER LANG, OG KAN BRUGES AF FLERE GENERATIONER.

VI ER FOKUSEREDE PÅ AT SKABE EN ØKONOMI DER MED MINDST MULIGT AFTRYK LAVER STØRST MULIGT AFKAST OG HAR OVERSKUD TIL AT INVESTERE I OG STØTTE SOCIALE OG BÆREDYGTIGE PROJEKTER.

VI LAVER ALDRIG PRODUKTER BEGRÆNSET TIL SPECIFIKKE SÆSONER. VI TROR PÅ AT GODT DESIGN I GOD KVALITET KAN BRUGES PÅ TVÆRS AF SÆSONER, OG DERFOR FORRINGER VI ALDRIG PRODUKTETS LEVETID GENNEM TIDSBEGRÆNSEDE SÆSONVARER.

VI MÅLER VORES EGEN INDVIRKNING PÅ MILJØET, SÅ VI KONSTANT KAN ARBEJDE PÅ AT REDUCERE VORES NEGATIVE PÅVIRKNING PÅ PLANETEN OG DE MENNESKER OG DYR DER BOR HER NU, OG I FREMTIDEN.

VI ARBEJDER HELE TIDEN PÅ AT NEUTRALISERE VORES CO2 AFTRYK VED AT KOMPENSERE FOR VORES FORBRUG HELE VEJEN FRA MARKEN TIL FORBRUGEREN.

VI ARBEJDER KUN MED LEVERANDØRER OG PARTNERE DER HAR DE SAMME MENNESKELIGE VÆRDIER SOM OS, SÅ VI SAMMEN KAN ARBEJDE PÅ AT INSPIRERE ANDRE TIL AT GØRE EN FORSKEL.

VI PRODUCERER ALDRIG VARER DER INDEHOLDER NOGEN FORM FOR SKADELIGE KEMIKALIER ELLER GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER (GMO). 

VI ANERKENDER AT VI IKKE ER EKSPERTER I BÆREDYGTIGHED OG DERFOR FORPLIGTER VI OS TIL HELE TIDEN AT UDDANNE OS, LYTTE TIL FORSKNINGEN OG FØLGE ANVISNINGERNE FRA DEM DER VED MERE END OS