New Generals er bæredygtigt, æstetisk og økologisk tøj til børn med fokus på funktion og enkelthed. Vi designer på tværs af sæsoner og producerer i den bedst mulige kvalitet der sikrer tøjet en lang levetid.
Vores børnetøj er en blanding af sport, komfort og stil med slanke silhuetter og finurlige detaljer. Vi designer ikke specifikt til køn og alle vores designs kan bruges af både piger og drenge. Vi tror på at det skal være barnets eget valg hvilken farve tøj de vil have på, uden et forhåndsbestemt label på køn, stil og udtryk.
New Generals er ethical + cool. Vi kalder det ethicool.
Vi bruger udelukkende GOTS certificeret økologisk bomuld i alle New Generals bomuldsprodukter. Økologisk tøj til børn er er super blødt, ansvarligt produceret og holder længe. Økologisk bomuld er bomuld fra planter, der ikke er genetisk modificeret, og som er certificeret til at blive dyrket uden brug af syntetiske landbrugskemikalier.
New Generals blev stiftet i 2009 af ægteparret Joen og Majbrit Weidemann. Sammen drømte de om at skabe bæredygtigt tøj til børn, der blev designet ud fra de samme kreative visioner de havde til voksentøj. Allerede dengang var hele kollektionen GOTS certificeret økologisk bomuld, og det var startskuddet til en lang række handlinger og holdninger der placerede New Generals blandt de første bæredygtige børnetøjsbrands i verden. New Generals blev dengang solgt i mere end 20 lande der bla, omfattede eksklusive butikker som Barneys i New York og Mytheresa.com.
I dag er New Generals blevet relanceret med en ny og endnu mere bæredygtig foreretningsmodel, hvor tøjet sælges direkte til forbrugeren og ikke designes i sæsoner.